Brusklæsion

Bruskskader i ankelleddet opstår typisk ved kraftige vrid i anklen i forbindelse med forstuvninger eller brud i ankelknoglerne. En sjælden gang kan bruskskader i anklen opstå spontant uden forudgående skader (osteochondritis dissecans).
En del brusskaderne i anklen kan hele langsomt op af sig selv, men de dybere bruskskader kan give vedvarende gener, og mistanke om bruskskade skal altid rejses ved vedvarende smerter efter skade på anklen.

Hvis bruskskaden er tilstrækkelig dyb kan den underliggende knogle være involveret i skaden, og det vil så være muligt at se skaden på et almindeligt røntgenbillede, men som regel kræves en MR-skanning eller en artroskopi for at stille diagnosen.
Bruskskader, der ikke heler af sig selv, er generelt svære at behandle. Ved artroskopi kan læsionen oprenses for ikke levedygtigt væv og man kan evt. stimulere heling ved f.eks. mikrofrakturer (generelt\mikrofrakturer). Efterfølgende skal anklen typisk aflastes (krykkestokke) i en periode. Hvis bruskskaden trods denne behandling ikke heler, kan mere avanceret behandling med brusktransplantation (mosaikplastik) evt. komme på tale.