|
Information vedrørende den udvidede behandlingsgaranti:Du kan fortsat viderehenvises til Parkens Privathospital, hvis du skal vente i mere end 4 uger på forundersøgelse/behandling på et af de offentlige hospitaler.
De 4 uger regnes fra den dag hospitalet modtager henvisningen. Hvis du viderehenvises til et af Regionens samarbejdshospitaler (private eller offentlige), og dette ikke kan overholde de 4 ugers ventegaranti (stadig beregnet fra den dag regionshospitalet modtog din henvisning), kan du ligeledes viderehenvises til os. Det offentlige hospital skal, senest 8 dage efter de har modtaget henvisningen oplyse patienten om dato og sted for undersøgelse/behandling, og om patienten kan tilbydes behandling inden for 4 uger.
Vejledning til hvordan du finder rundt i ventetidsgarantiordningen her |
|
Hvis du er opskrevet til operation (akut eller planlagt) på et offentligt hospital, og din operationstid udsættes/aflyses, kan du kræve straks at blive viderehenvist til Parkens Privathospital.
Du kan læse mere om ventegarantiaftalen her
Du kan læse om vores ventetider her eller generelt om ventetider på www.venteinfo.dk
Det er dit hjemsygehus, der skal oplyse dig om proceduren for at blive henvist til Parkens Privathospital.
Hvis man som patient er i tvivl om mulighed for at blive viderehenvist til privathospital, kan man kontakte patientvejlederen på det lokale offentlige hospital eller kontakte privathospitalernes patientvejleder |