Fillers
Hvad er hyaluronsyre?
Alder, hormonelle forandringer, soleksponering og rygning påvirker hudkvaliteten negativt og medfører dannelsen af fine linjer og rynker. Dette skyldes, at huden gradvist mister sin elasticitet og fylde, hvilket skyldes nedbrydningen af hudens strukturelle komponenter (hyaluronsyre, elastin og kollagen). Hyaluronsyre er et makromolekyle, som er naturligt forekommende i kroppen. Det er en vigtig del af grundsubstansen i vores bindevæv og findes specielt i huden. Hyaluronsyrens fysiologiske betydning er bl.a. at hindre passagen af væske og faste partikler gennem bindevævet. Populært sagt kan man sige, at hyaluronsyre tilfører huden fugtighed og volumen.
Hvad er ikke-permanente fillers?
Ikke-permanente fillers er kunstigt fremstillede geléer af hyaluronsyre (f.eks Restylane, Juvéderm Ultra og Ethelis).
Ved at injicere disse fillere under huden, kan de erstatte midlertidig tabt volumen og glatte statiske rynker ud ved at genopfylde hudens naturlige indhold af hyaluronsyre. Filleren integreres med det omgivende væv, og da der er en løbende omsætning af hyaluronsyre i huden, vil effekten aftage efterhånden.
Hvad er forskellen på de forskellige ikke-permanente fillers?
De forskellige ikke-permanente fillers adskiller sig ved gelpartiklernes. De allerstørste partikler anvendes til udfyldning af kinder. De næststørste partikler egner sig bedst til dybere furer og folder, f.eks. ved furen fra næsen til munden.
Ikke-permanente fillers med middelstore partikler er velegnet til rynker f.eks. ved munden og i panden. Der er udviklet ikke-permanente fillers specielt til læberne.
Hvordan udføres behandlingen?
Under behandlingen bliver den krystalklare gelé indsprøjtet i huden i ganske små mængder med en meget tynd nål. Langt de fleste af de fillers, som anvendes, indeholder lokalbedøvelse. Ved behandling af læberne er det muligt at bedøve området omkring munden (ligesom hos tandlægen). Behandlingen er derfor skånsom og meget lidt ubehagelig. Arbejde og andre daglige gøremål kan genoptages umiddelbart efter behandlingen.
Behandlingen varer ca. 30 minutter.
Områder som egner sig for behandling
- Panden
- Kindfolder
- Nedadvendte mundvige
- Fine rynker rundt om munden
- Marionetlinier
- Hageparti
- Læber
- Kindben
Hvor længe varer effekten af behandlingen?
Det er individuelt, hvor lang tid behandlingen varer. Her er hudens struktur, hudens blodcirkulation, den ønskede perfektionsgrad samt indsprøjtningsteknikken afgørende. Resultatet bevares i læberne ca. 4–6 måneder og i panden ca. 6–12 måneder.
Bivirkninger
Der ses tit hævelse i dagene efter behandlingen, idet hyaluronsyre binder vand. Et par dage efter indsprøjtningen kan der være let rødme samt ømhed i området og af og til blå mærker ved stikstederne. Disse forsvinder i løbet af en uge. Infektion ses sjældent og ved tegn herpå kontaktes læge, da antibiotikabehandling kan være nødvendig for at mindske risikoen for blivende ar.
Enkelte får et bumselignende udslæt i det behandlede område og forkølelsessår kan reaktiveres. I meget sjældne tilfælde kan der opstå rødme i huden, som varer i flere måneder, ligesom der kan opstå bindevævsknuder.
I sjældne tilfælde efterlades blivende forandringer, der er vanskelige at behandle.
Afhængig af indsprøjtningsteknikken kan der forekomme ujævnheder i deponeringen af filleren og evt. en overkorrigering af rynken. Dette forsvinder helt i takt med at filleren absorberes.
Patienter, som bruger blodfortyndende medicin, bør undgå denne type behandling pga. øget risiko for blødning.
Behandlingseffekten
Ofte er der en god effekt med hel eller delvis udglatning af de behandlede rynker. Det er ikke alle rynker og furer, som egner sig for injektionsbehandling med ikke-permanente fillers. Patienter, som har et relativt stort hudoverskud i ansigtet med dybe rynker og furer, får sjældent et godt udbytte af behandlingen. Her anbefales kirurgisk behandling (ansigtsløft, hudlaser etc.).
Kombination med andre behandlinger
Ikke-permanente fillers bruges ofte samtidig med plastikkirurgiske indgreb og andre kosmetiske behandlinger for at få bedst mulig resultat.Ved behandling af rynker er det almindeligt at bruge fillers i kombination med Botox, hvilket øger effekten. Ved ansigtsløft kan det være effektivt at give rynkebehandling samtidig med fillers, da ikke alle rynker glattes lige meget ud ved et ansigtsløft. Det er også almindeligt at patienter får behandling med fillers, samtidig med at de gennemgår en helt anden operation.
Teres Medical Group
Colosseumklinikken (Oslo) • Colosseumklinikken (Stavanger) • Drammen Private Sykehus (Drammen) • Klinikk Bergen (Bergen) • Klinikk Stokkan (Trondheim) • Nobel Clinic (Oslo) • Sørlandsparken Spesialistsenter (Kristiansand) • Teres Klinikken Bodø (Bodø) • Tromsø Private Sykehus (Tromsø) • Tønsberg Privatklinikk (Tønsberg) • Plastikkirurggruppen (Stockholm) • Tereskliniken Malmö Arena (Malmö) • Läkarhuset Norr (Umeå) • Parkens Privathospital (København) • Teres Hospitalet Fredericia (Fredericia) • Teres Hospitalet København (Brøndby) • Artros Privathospital (Aalborg) • Teres Norge • Teres Sverige • Teres Danmark
