Håndkirurgi

Håndkirurgi defineres som ”kirurgi på hånd, håndled og perifere nerver på overekstremiteten”.
Det er et regionalt speciale omfattende kirurgiske discipliner som behandling af brud på små knogler, artroskopi (kikkertundersøgelse af led), ledrekonstruktion med fx proteser og rekonstruktion af hud, muskler, sener og nerver.

Speciel håndkirurgi, f.eks.:

Artroskopi (kikkertundersøgelse) af håndens led med henblik på diagnostik og behandling af ledsygdomme og skader på ledbånd (fx meniskområdet og håndrodens ledbåndsapparat).

Sekundære rekonstruktioner af bøjesener og senetransfereringer.
Reumakirurgi (leddegigt) med rekonstruktion og proteseindsættelse til forbedring af gribefunktionen.

Sportsskader på hånd og underarm og følger efter brud på håndens og håndleddets knogler samt ligamentrekonstruktioner og operation efter manglende heling af brud (fx brud gennem bådbenet)

Slidgigt i hånd og håndled (artrose) med bløddelsindgreb og proteseindsættelse.

Basis håndkirurgi, f.eks.:

  • Kuskehånd (Dupuytrens kontraktur) med krogede fingre.
  • Carpaltunnelsyndrom (indeklemte nerver) og andre perifere nervesygdomme.
  • Seneknuder (ganglier) og springfingre.


De fleste håndkirurgiske indgreb kan udføres i lokal bedøvelse (ambulant).

Nogle indgreb er mere krævende og udføres evt. i helbedøvelse stadig i ambulant regi.